På vej til Esrum Møllegård:
01-11-05
"Vores eget Nordsjælland" 8. Del ( 1 )


Når man køre ad vej 205, fra Helsinge mod Helsingør,
så kommer der et skilt ved Esrum hvor der står "Esrum Møllegård" og "Esrum Kloster"

Hvis du har tid, så und dig selv den oplevelse
at drej af og kør ind af grusvejen. Det fortryder du ikke!

Du skal en 500 - 600 m ind ad vejen før det går op for dig
at her sker der noget særligt!

Efter det åbne stykke marker, kommer der et levende hegn med en gammel sti
ned til Esrum Å, den høre vi om en anden gang.

Og her står der også et skilt der fortæller lidt om hvad du finder.
Men det er bestemt ikke dækkende for hele anlægget!
Link til Esrum Møllegård


Nu deler vejen sig i to, og du er tvungen til at køre til højre,
hvis du er i bil, her er nemlig en stor parkeringsplads, hvor du sætter bilen.

Her er også et kort der giver overblik over området.

En smuk sti går fra parkeringspladsen og frem til Esrum Møllegård

På dens højre side ser du den gamle mølledam, hvis vand kan trække
den store vandmølle der er på stedet, Vandet kommer fra Esrum Sø,
idet Esrum Å i dag er det eneste afløb
denne Danmarks vandrigeste sø har til havet.
 Denne store vandmølle kan både male korn og producere strøm, men herom senere.

Til venstre ser vi et lille omløb udenom selve møllen,
således at det er muligt for Havørreder at passerer videre op i Esrum Å

Dette omløb blev skabt for en halv snes år siden, og virker nu
som et helt naturligt vandløb, hvor jeg bl.a. har iagttaget
den smukke lille Isfugl fiske fra grenene.

Her er Sonja så kommet gennem stien, og står nu foran selve møllen -
Den går vi ind og ser på en af dagene!
"Vores eget Nordsjælland" 8. Del
1) På vej til Esrum Møllegård!
2) Udstillinger på selve møllen
3) Esrum Møllegård's Vandmølle:
4) Esrum Ålaugs ørredklækkeri:
5) Aktiviteter på Esrum Møllegård

Se alle artiklerne i: "Vores eget Nordsjælland"

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk