Gurre Slotsruin, Del 1:
29-09-05
"Vores eget Nordsjælland" 5. Del ( 1 )


Gurre slot
Tekst fra: Lær-IT er produceret af Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen:
Gurre Slot, som ligger i nærheden af Helsingør blev opført i 1100 tallet,
i samme periode som Esrum kloster og Søborg slot. Borgen har været omgivet
af Gurre sø og voldgrave. Det gamle slot er blevet udbygget i 1300 tallet
af Valdemar Atterdag. Udbygningen bestod af en ringmur med et tårn i hvert hjørne.
Slottet har ligget direkte ud til vandet, og der findes stadig jernøskner
i den sydlige mur, hvor man har fortøjet både.


Vi besøgte denne fantastiske slotsruin i september 2005


Ruinen ligger placeret lige vest for Gurre by

og lige øst for Gurrehus

Ejer Ibco A/S søger om principiel tilladelse til at indrette 37 lejligheder
i forsvarets gamle kursusejendom "Gurrehus".
Efter mange indsigelser og genvordigheder blev der i 2004 givet tilladelse til
et projekt med 28 lejligheder. Selve indretningsprojektet har i øvrigt
fået positive ord med på vejen af Helsingør tekniske forvaltning.


Kør til Tikøb, kør ad Gurrevej mod Helsingør, lige efter Gurre Hus,
ved byskiltet til Gurre, ligger borgen på venstre hånd 

Der er tale om en stor ruin, som er meget velrenoveret for eftertiden

Skov og Naturstyrelsen har opsat oplysende skilte,
som fortæller om borgen og historien bag Gurre Slot

Adgangen til borggården er sket gennem meget smalle trappeopgange,
som i tilfælde af et udefra kommende angreb,
kunne fyldes op med store sten, der lå klar til brug.
Her er det dog ikke et udefra kommende angreb,
men blot min kone Sonja og vores hund Tootsie, der kommer op i borggården.

Der er 4 af disse trappeopgange, 2 i nord og 2 i syd.

H. C. Andersen blev også inspireret at sagnene  om Gurre Slot, og skrev i 1842:
Gurre - Hvor Nilen vander ægypterens jord

Hvor Nilen vander ægypterens jord,
i Afrikas brændende lande,
der mødtes to fugle, de kom fra nord,
de talte om Danmarks strande:
"O husker du Sjølund den dejlige ø,
hvor de vilde skovduer kurre?
de duftende bøge, den stille sø?
husker du Gurre!"
"Ja der jeg bygget en sommerdag",
så talte den lille svale,
"jeg havde min rede ved bondens tag,
jeg hørte ham synge og tale!"
Jeg tror, der er skønnest i Danmark!
Jeg tror, der er skønnest i Danmark!
 

Ved Gurre Sø lå Kong Valdemars borg,
den så ham med Tovelille,
den kendte hans lykke, den kendte hans sorg,
ak! trøstens harpe hang stille.
Hans glæde blev skrinlagt bag kirkens mur,
hvor de vilde skovduer kurre.
Om Tovelille sang Guds natur
dejligst i Gurre!
Dér havde de vandret hver lønlig sti,
naturen blev her til hende,
han kunne ej gå en blomst forbi,
den sagde: "Kan du mig kende?"
Jeg tror, der er skønnest i Danmark!
Jeg tror, der er skønnest i Danmark!
 

Ved Gurre Sø holdt Kong Valdemar jagt,
smukt hornet lød gennem skoven,
den stod i sin rigeste sommerpragt,
og stjerner funkler foroven.
Da råbte kongen så lystelig,
hvor de vilde skovduer kurre:
"Lad Gud beholde sit himmerig,
har jeg kun Gurre!"
Det er så dejligt en sommerdag,
men dejligst i nattens stille,
når stjernerne blinker, og droslens slag
fortæller om Tovelille.
Jeg tror, der er skønnest i Danmark!
Jeg tror, der er skønnest i Danmark!


"Vores eget Nordsjælland" 5. Del
1) Gurre Slotsruin Del 1
2) Gurre Slotsruin Del 2
3) Gurre Slotsruin Del 3
Se alle artiklerne i: "Vores eget Nordsjælland"


Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk