Sonja skulle køre en gangbesværet Dame
til hendes nieces bryllup i Frederiksborg Slotskirke

04-08-08 

Den nærmeste parkeringsplads ved Frederiksborg Slotskirke i Hillerød,
ligger temmelig langt væk fra kirken og slottet.

Det er naturligvis en flot spadseretur,
men ikke for en gangbesværet ældre dame på 92 år.
- Og Sonja havde netop den opgave at transporterer
en ældre gangbesværet dame til hendes nieces bryllup i Slotskirken på Frederiksborg Slot.

Sonja havde fået en speciel tilladelse til at køre damen helt til hoveddøren i Kirken,
men vi havde ikke prøvet at køre rundt i den indre slotsgård før,
så vi tog ned og så på forholdene et par dage før.

Og da det var et pragtfuldt sommervejr,
kunne vi jo lige så godt tage et par billeder fra turen
- Her er det det gamle Hotel Leidersdorff i baggrunden,
det er i dag ombygget til et forretnings kompleks, desværre.
Hotel Leidersdorff ca. 1954



Der er faktisk indkørsel forbudt her, de biler der holder her
er håndværkere der arbejder på slottet,
idet man er i gang med en mindre restaurering af netop den port som Sonja skal køre ind af,
men det ser ud til at der er plads nok mellem stilladserne.

Vi går gennem porten og kommer ind til den imponerende kopi
af springvandet på Frederiksborg Slot.
Det originale springvand blev taget af Svenskerne som krigsbytte,
og det er aldrig blevet afleveret.
Bag springvandet ser vi den bro og port Sonja skal køre ind af,
når hun skal ledsage den gamle dame.

Her har vi sat en pil ved bro og port man skal passerer,
for komme helt ind i den indre slotsgård med bilen,
Slotskirkens indgang ligger nemlig helt herinde.

Fra broen ind til den indre port, ses denne frise på vægen ind til den indre slotsgård.

Ser man lidt længere til højre fra denne bro,
er der denne flotte udsigt til Helsingørsgade fra søsiden.

PÅ vej tilbage efter møde med vagten, som kunne forklare Sonja
hvordan hun skulle køre og parkere til og fra kirken,
tog vi lige dette billede af "Møntporten" som denne port hedder,
porten, som manden går under, med gitteret er faktisk en ringriderport m.m.

Vi kikker lige tilbage, der ligger en fantastisk lille restaurant
her ved indkørslen til kirke og møntport, men om den skriver vi nok en anden gang.
Frederiksborg Slot og Slotskirken bør ses!

vi kan slet ikke yde dette bygningsværk nogen retfærdighed
med de par billeder vi her har taget,
men det var også bare for at fortælle at hvis man er gangbesværet,
kan man ansøge om tilladelse hos vagten til at komme frem med en bil.

Vores eget Nordsjælland Del 20
1) Aftentur på Gilleleje havn og Veststranden
2) Gensyn med "Rusland" og Tegners Museum.
3) Bryllupskørsels forberedelse
4) Kunst i Filet'en

Retur til "Vores eget Nordsjælland"
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk