Græsted Veterantræf - Pinsen 2008

13-05-08

Græsted Veterantræf for 12. gang!
Det er et stort arrangement 
Foreningen Græsted Veterantræf
vanen tro afholder en gang om året
her i vores kommune, 
og det er en begivenhed
vi nødig vil gå glip af.
-
Så vi kom da til Græsted igen i år, 
og vi fik taget et par billeder her til siden,
men man skal nu være der selv,
for helt at fornemme nostalgien. 



Den ene af indgangene til pladsen foregår over en interimistisk bro over jernbanen,
og her oppe fra kan man rigtig se hvor mange biler der er på parkeringspladsen.

Her et kik oppe fra broen og ind over indgangen til pladsen.
Den lokale trælasthandel, hvis grund støder op til pladsen,
har åbnet hegnet for folk der bruger kørestole, eller på anden måde er gangbesværet,
og derfor ikke kan forcerer broen, så også dette er der tænkt på.

Medens vi nu står oppe på broen, ser vi lige over mod Græsted Station,
hvor forskellige veterantog klare trafikken i disse dage.

Pladsen er fyldt op men "Nostalgi" og for en gammel "Cirkushest" som jeg,
så er der mange minder i disse ting, her er Danmarks sidste og eneste Dødsdrom,
og jeg er lige ved at tro at det var i dette Drom Peter Belli i sin tid kørte på gæstevisit,
og er det det Drom, så har jeg en enkelt gang kørt en "Formel Junior" (lille racerbil)
op på Dromets sider, i forbindelse med et væddemål
som min daværende Chef (en autoforhandler) havde med Dromets ejer.
- det lykkedes mig både at komme helt op og køre de aftalte over 10 omgange,
og så komme hel ned igen med det lille køretøj, men det er jo en helt anden historie.

Dette flotte køretøj er en Stanley dampbil fra 1910.
Bilen er bygget i Amerika som racerbil og siden konverteret til almindelig touring.
Bilen er næsten lydløs, Bilen her er i Hollandsk eje.
Det kan jo være at de stigende benzin-priser får sådanne biler frem i lyset igen?

Nej det er ikke en hestevogn, men en bil fra først i sidste århundrede ca. 1900 - 1903

Bag den fine gamle bil står: Burrel Tivoli Damptraktor 1924
No 1 er bygget i 1924 som én af de største tivolidamptraktorer i England.
Dens job var at trække tivoli og cirkus-karavaner rundt i landet,
for så at blive rigget op til at kunne stå og producere strøm
til lys og forlystelser på markedspladsen.
De forskellige tivoliejere kappedes om at have de flotteste maskiner,
og de forsynede dem med lys, masser af messing og flotte lakeringer.

Og nu vi er i gang med at spare benzin, så se lige her, en dampdrevet cykel
(knallert kan man jo ikke kalle den, den er nemlig næsten lydløs)
Til højre for den en meget flot Damptraktor fra 1935 -
Det er godt nok en model i halv størrelse.
Maskinen er så godt som 100% hjemmebygget og den fik sin debutfremvisning
på Græsted Veterantræf i 2007, - 28 år efter projektet blev påbegyndt.

I år var der arrangeret Veteran Motor cros, men veteran motorcykler.
den ældste deltager med nr. 10 på ryggen er 77 år
- altså ikke cyklen, nej manden der kører -
Så er det helt behagelig kun at være seniorcampist på 66 år.

Og her sparkede cirkushesten lidt igen, for der var da en enkelt kører der kørte husquarna.
Sådan en kørte jeg også lidt på, på Vinderød-banen ved Frederiksværk, i mine unge dage.

Der var mange flotte store amerikaner flydere at se på, men -
- Sådan en NSU printz har Sonja og jeg haft engang, vores var lyseblå,
og der var altid noget i vejen med dynastarteren.
Der kunne lige ligge en Guitarkuffert i bagagerummet foran,
og en Gibson forstærker på bagsædet,
og der var altid nogen der ville skubbe skidtet i gang - næsten altid -

Og nu vi er i gang med vores forhenværende biler,
så har vi da også haft sådan en Renault 4CV,
dog i en lidt ældre model med stjernefælge, og i en mørkegrøn/blå farve.
en fantastisk trofast lille bil.

VW Karmann-Ghia Klubben havde slået sig ned i et hjørne af pladsen,
med deres flotte biler og fine små campingvogne,
de har nok ikke indbygget toilet, varmt vand og gulvvarme, men de hyggede sig.

Danmarks mest kendte veteran motorcykel, NIMBUS
som blev produceret på støvsugerfabrikken Fisker og Nielsen,
som også opfandt og producerede Nilfisk støvsugere.
Den vi ser her er udstyret med gasgenerator,
så den går to kilometer på en bøgeklods - tror jeg -

Og så lige her til slut vores lokale veteranbil entusiast i sin Amerikanerflyder.

Da vi gik over broen for at komme ud til bilen tog jeg lige et billede
af den provisoriske campingplads som udstillerne boede på de tre dage træffet varede.
i baggrunden ser man Søborg Sø, som jeg vil gøre meget for at få vand i igen,
men det er jo en hel anden historie.

Vores eget Nordsjælland Del 19
1) Udsigt fra Rågeleje
2) Snestorm i marts 2008
3) Sørup havn efter renovering 2008
4) Græsted Veterantræf - Pinsen 2008
5) Sulten måge i Helsingør

Retur til "Vores eget Nordsjælland"
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk