Vi kom lige forbi Melby Mølle!

26-10-07 Vores eget Nordsjælland 17/4

Melby Mølle er opført i 1878
Ottekantet hollændermølle med stensat jordomgang.
 Undermøllen er i grundmur og overmøllen i træ, beklædt med spån.

Vingerne fører sejl og møllen krøjes manuelt fra omgangen.

Hatten er løgformet, ligeledes beklædt med spån.
Bemærk den lille vinretningsviser på toppen af hatten,
udformet og malet som et Dannebrogsflag.

Man må se op, hvis man skal se denne lille vinretningsviser.
Her et link til møllens hjemmeside:


Der går en køregang gennem møllens underdel

Her kunne man køre ind med hestevogn, og aflæsse umalet korn, eller læsse mel og skrå.
Man kørte lige igennem når man skulle ud igen.

Her ser vi ud inde fra køregangen,
bemærk at Sonja og Tootsie har fået nok mølle for i dag.

Jeg lusker efter Sonja og hunden,
og får lige et flot billede af Melby Kirke, som vi jo har besøgt ved en tidligere lejlighed.
Her er et link til dette besøg:
Link til flere billeder af Melby Mølle

Vores eget Nordsjælland Del 17
1) Huset i Store Carlsminde ved Sølager
2) Vi besøger Lynæs Havn en smuk efterårsdag.
3) Vi besøger Lynæs smukke kirke
4) Vi kom lige forbi Melby Mølle!
5) Esrum Dyreklinik
6) Bokildegårds Camping efter vinter-lukketid

Retur til "Vores eget Nordsjælland"
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk