Teknisk Museum i Helsingør (i regnvejr) 2. del

05-07-07 "Vores eget Nordsjælland."

Vi kikker videre på Teknisk Museum i Helsingør -
Det er godt piloterne har fået bedre forhold end denne model,
det ville have været noget af en våd omgang sådan et dag som i dag.

Noget som man lægger mærke til er de store flyvemaskiner,
som det er lykkedes at opstille i de forholdsvis små lokaler i forhold til flyverne.
Her står en fin gammel Catalina, som er en vandflyver
jeg husker fra min ungdom da den stadig var i tjeneste.

Her et lille kik ind i kabinen på Catalinaen.

Her er vi inde i den opstillede DC3 type, som jeg også husker
som benyttet til lokaltrafik mellem landsdelene.

Og hvem husker ikke kabinen i en Karavellen, på vej til Mallorca,
hvor man var stuvet sammen i 5 stive klokketimer, hvis vejret var godt,
og 6 til 7 timer hvis det var dårligt vejr. Nu kan det gøres på under 2 timer

Mange fine gamle fly og flydele er repræsenteret,
her er det en luftkølet 6 cylindret fly-rækkemotor,
som er skåret op, så man kan se alle de bevægelige dele.

De militære kampfly "Jagerne" er fint repræsenteret op gennem årene.
her er f.eks. Danmarks første "jetjager" Meteor F 84 tror jeg nok den hed,
og den fløj rigtig stærkt, lige over 800 km i timen.
En F 16 kan flyve over 2.000 km i timen til sammenligning.
Et kik ind i en af motorerne, som der jo er to af på Meteoren.

Forfra

Bagfra


Her er noget nyere jager, den orange farve tilkendegiver
at flyet er uarmeret ( der et ingen våben om bord.)

Et lille kik ind i Jagerpilotens arbejdsplads, man skal være noget for sig selv
når man frivilligt lader sig spænde fast på den lille plads mellen slanger og instrumenter,
medens "kassen" drøner af sted med lydens hastighed.
- og så kan jeg fortælle jer at piloterne elsker det!

På udstillingen var der også et fint Saab Dragen kampfly
måske det flotteste fly det Danske flyvevåben har betjent sig af.
Ud over de her viste fly var der også udstillet "den flyvende ligkiste" F 104 Starfighter.
Men der mangler F 100 Super Saber,
så hvis der skulle være en af denne sides læsere
der alligevel har et sådan stående i garagen,
så er jeg sikker på at Teknisk Museum gerne vil overtage det.

Jeg er bl.a. uddannet LF-Teknikker! Hvad er det?
jo det er de teknikere der laver LF (lavfrekvent lyd)
altså lyd i det hørbare område fra ca. 20 hz til 20.000 hz
I dag kaldes det en lydteknikker og/eller radiomekaniker.
Så Museets gamle DR OB-vogn skulle jo nydes.
Jeg har aldrig været med til en transmission,
men jeg har foretaget adskillige reparationer på udstyret i disse vogne,
og jeg har som medejer af Holberg Radio
kørt adskillige koncerter og demonstrations-taler
så jeg kender hver en knap i disse vogne.

Men der var da et billede af et par af vennerne der arbejdede i vognene.
(det var den gang man godt måtte ryge)

Her et blik på monitorer og ociloecoper,
Bemærk telefonen til produceren ude i terrænet.
Dengang kørte det hele ved at aktivere potentiometre og knapper,
i dag programmeres en computer, og så bestemmer produceren stort set kun
hvilket kamera der nu skal sendes fra.
Sonja og jeg blev enige om, at vi bliver nødt til at besøge

Teknisk Museum mindst en gang mere, for der er virkeligt meget at se på,
specielt alle de små opfindelser der er gjort igennem det sidste århundrede,
og som vi jo kender og har brugt mange af dem i det daglige.
Du skulle også tage en tur derop!

Tilbage til: "Vores eget Nordsjælland"
1) Frederiksværk Kanal i solen

2) Teknisk Museum i Helsingør (i regnvejr) del 1
3) Teknisk Museum i Helsingør (i regnvejr) del 2
4) Sommerfest i Karlebo, del 1
5) Sommerfest i Karlebo del 2
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk