Aftentur på Gilleleje Veststrand
08-06-07 Vores eget Nordsjælland 12. Aftentur på Gilleleje Veststrand


En gang imellem er man jo nødt til at følge sin kones og sin hunds forventninger,
så - vi gik en lille aftentur på Gilleleje Veststrand. Jeg medbragte min EOS 300D,
hvis der skulle være noget at fotograferer!?!!
Og på parkeringspladsen bag Torvet stod denne pragtfulde gamle bil.

Det er en RIGTIG bil til to personer,
- Nå Ja, der er en klap man kan åbne med udvendigt sæde bag på, velegnet til svigermor!?

Og se lige denne fine gamle nummerplade.

Men det var nu egentlig en tur på Veststranden det drejede sig om,
og her sad dette unge par og nød solnedgangen, sikke en stemning
- Sådan en aften skulle man være 20 år -

De havde åbenbart tænkt sig at blive lidt længere, og det kan man vel ikke fortænke dem i.

Tootsie fik også en masse indtryk - gennem næsen - den elsker turene ved stranden
og vi husker ALTID "hundeposer" 

Her er skam også andre der går tur på stranden med deres hunde.

Der er mange flotte scenerier ud til Veststranden.
Her var det før Gilleleje Bibliotek der havde til huse,
men nu er det en købmand der bor i den gule bygning.

Der er en fin rund P-plads ved Veststranden,
med nogle flotte granitstens opsætninger,
men der rodede man i dag så det så mindre spændende ud.
I den røde bygning i baggrunden holder vores skibshandler til.

Bagsiden af Gilleleje Havn.
Vi ser på den rigtige side en anden dag.

På stranden blomstre nu de fantastiske strandroser,
der med deres store hyben forsyner os med C-vitaminer hele vinteren.

Nu ser det ud til at vores aftentur er ved at slutte, så jeg følger pænt med.

Til P-pladsen, hvor den flotte gamle bil nu har forladt stedet,
men vi har jo den grønne 626er i baggrunden.
Det var hyggeligt at I tog med!

Retur til Vores eget Nordsjælland
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk