Tur til Skarresø Camping i Jyderup 2009

23-07-09
Del 1 - Skarresø Camping i Jyderup 2009 
Vi havde planlagt en lille tur til Skarresø Camping i Jyderup,
i forbindelse med et besøg hos et par af vores gode venner i Mørkøv 
Vi fik tildelt plads nr. 41, Pladsnumrene var markeret med en nummereret flise i terrænet 
Pladsen består af forskellige afdelinger, hvor der er forskellige miljøer,
vores plads var ude på marken ned til Skarresø sø. 
Vi er jo ikke årsunger mere,
så vi sætter pris på at ligge forholdsvis tæt på service-bygningen.
Alle på vores alder ved hvorfor!
- og dette ønske kunne den flinke lejrchef netop opfylde med denne plads. 
Selv om det kunne se sådan ud på billedet, så var vores parcel fuldstændig plan,
ikke noget med kiler under hjulene her,
og det er jo noget vi SeniorCampister sætter pris på. 
På pladsen er der flere miljøer, her en stribe med blanding af parceller og hytter. 
Da vi havde fået noget at spise, skulle vi lige en lille tur rundt på pladsen,
for at se alle de ting i virkeligheden, som vi kun kendte fra nettet.
Her er det den flotte lange bro ud til en fin platform
med borde og bænke ude i selve søen. 
Vores lejrchef susede rundt på et af disse smarte 2-hjulede køretøjer,
som vi kendte fra Danfor Universe. et smart og hurtigt køretøj
der jo køre på batterier der oplades løbende med et stik til en stikkontakt. 
Lige udenfor selve pladsen er der disse shelters, som man kan overnatte i,
hvis man da er frisk nok til denne form for camping. 
Solen gik ned over søen og vores lille campingvogn. 
Og vores 15 år gamle gravhund gik i seng, efter "en hår dag på kontoret". 
Sonja havde (som sædvanlig)
udstyret sig med en lang række brochurer som hun ivrigt studerede. 
Og jeg gik på "kunstudstilling" i Servicebygningen.
hvor alt var skinnende rent og duftede af rengøringsmidler.
Flot Flot! 
Hele pladsen er omgivet af flot og frodig natur, men det ser vi på en af dagene 
Vi må indrømme blankt, at vi var lidt imponerede af denne flot holdte lille plads!
der var dejligt roligt, og selv om der jo er mange fastliggere,
er det søde mennesker og man har bevidst placeret dem forskellige steder på pladsen,
så klientellet bliver blandet, til gavn for alle.
Gangstativer? Det må blive næsten fuldt hus
for denne absolut velegnede plads for SeniorCampister som os. 
+3/4
5 3/4 gangstativer af 6 mulige!
De kommende dage vil anskueliggøre mere for jer hvorfor
sådan et par seniorer som os giver denne flotte karakter. 
 
Del 1 - Skarresø Camping i Jyderup 2009
Del 2 - Skarresø Camping i Jyderup 2009

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk