Weekendtur til Kalundborg
og Saltbæk Camping.

14-07-08
Del 1 - Saltbæk Camping.

Sonja havde fri i denne weekend,
så vi kunne komme ud og prøve vores "nye" campingvogn.
Vi havde pakket vognen dagen før, og var klar til at køre til Kalundborg fredag
da Sonja kom hjem, havde fået et bad og noget frisk tøj på kl. ca. 14.15


Kl. ca. 16.15 trillede vi ind på Saltbæk Camping, lige nord for Kalundborg.
Saltbæk Camping er en fin lille 2-stjernet campingplads.

Her er et lille kort der gør det nemmere at vise hvor vi er.

Vi havde fået en rigtig "vasker" af en tordenbyge på de sidste 20 - 30 km.
men det var da klaret op da vi ankom.

Vi fik tildelt alle tiders plads, tæt på service-bygning, strøm og vand
- jeg tror faktisk at pladsen var baseret på en fastligger, -
det var alle tiders plads for os.

Her er vognen kommet på plads, pladsen var næsten helt jævn,
altså ikke noget med kiler o.s.v.

Da vejret skiftede hele tiden, besluttede vi at sætte vores fortelt op,
Så var vi godt dækket ind og beskyttet for sommerens tordenbyger.
Teltet var det telt der fulgte med vognen da vi købte den hos Top Camping i Køge,
Et Isabella Capri, med A-målet 800.
Teltet var flot nok, men lidt for stort til vognen, så det blev ikke den flotteste opstilling,
Da teltet blev målt, viste det sig, at teltet havde et A-mål på 850.
- dette reducerede vi selv til 800 og nu passer teltet.
Se hvordan:

Og så er der jo en rigtig hyggelig stemning i sådan et fortelt,
det er jo også der man opholder sig når man er hjemme om dagen,
det er vi nu ikke så meget, men vi holder nu meget af vores fortelt alligevel.
Se lige hundens (Tootsie's) rejsekurv, som i øvrigt
indeholder vores lille gasgrill, når vi kører.

Her er vores nabo men der var ikke besøg i denne weekend,
så dem kunne vi ikke forstyrrer - eller omvendt.

Parcellerne var dejlig store
og der var kun plads til to campingvogne mellem hækkene her hvor vi lå.

Vi tager et lille kik ned ad vejen hvor vi bor i første bås, der ser hyggeligt ud,
og der var en fantastisk god stemning på pladsen, alle hilste på, og smilede,
og vi kom på den korte tid vi var på pladsen i snak med adskillige campister
både "Normader" og Fastliggere, og de var enige med os i at dette dejlige sted
var meget mere værd en de 2 stjerner som pladsen havde fået tildelt,
Vi ser meget mere til pladsen de kommende dage,

men vi vil allerede nu give denne dejlige Campingplads karakter
på vores skala hvor 6 gangstativer er det bedst opnåelige.
Vi vil meget gerne give Saltbæk Camping

6 gangstativer af 6 mulige!
De kommende dage vil anskueliggøre mere for jer hvorfor
sådan et par seniorer som os giver "fuldt hus" i karakter.

Weekendtur til Kalundborg og Saltbæk Camping.
Del 1 - Saltbæk Camping.
Del 2 - Det gamle Kalundborg
Del 3 - Kalundborg Museum, Del 1
Del 4 - Kalundborg Museum, Del 2
Del 5 - Vor Frue Kirke i Kalundborg
Del 6 - Næroplevelser
Del 7 - Kalundborg Havn med mere.
Del 8 - Hastig rundtur på Røsnæs inden hjemturen

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk