Fiskehytten ved Karup Å i 2001

Som så mange gange før, og sikkert også efter,
så stopper vi ved en bestemt rasteplads på Vest-Sjælland.
Det er frokosttid, og traditionerne skal overholdes,
også selv om man ikke er overtroisk?
Vi er på vej til Karup Å for at fiske havørreder
og vi har lejet en "fiskehytte" et stykke nedstrøms for karup.

Hytten har indlagt El og vand, og der er gas til madlavning.
Toilet og bad er på selve gården ca. 50 m. fra hytten.
Der er ikke så meget at sige, 700,- kr.
for en uge inkl. strøm, gas og vand. Sådan!
Men da det er gårdejeren der også sælger fiskekort til Karup Å,
så tjener han nok ind på gyngerne hvad han har mistet på karrusellen. 
Udsigten fra den højtliggende hytte er spærret af en mængde træer,
men der er dog hul i "tygningen" og så er der jo flot udsigt
over den gamle ejendom og Karup Ådal. 
Indendørs udstråler  
hytten  
mest af alt  
det den er:  
en fiskehytte,  
men min kone  
og mine to  
børnebørn  
er ikke kræsne,  
så det går fint. 
Sonja klager  
dog over at  
solen har svært  
ved at se  
ned gennem  
trætoppene til os.

Og i en nabohytte/søsterhytte bor en af mine aller bedste venner og hans kone,
Han er fisker, og hans kone er også pjattet med gammelt skrammel, undskyld genbrug.
Så når vi to "drenge" er ude at fiske, så tager pigerne og ungerne på tur. 
 
 
Hvis man bevæger sig lidt ud af "skoven" møder man denne pragtfulde udsigt over Ådalen!
Selve fiskeriet i Karup Å er et meget kendte Havørredfiskeri,
også udenfor landets grænser,
så man kan møde mange sjove mennesker langs åens bred. 
Men 8 dage går alt for hurtigt, og her er vi allerede tilbage på Vest-Sjælland,
(på vores rasteplads) Hvor Simone prøver at lokke vores gravhund "Tootsie"
til at drikke lidt vand. medens Stig og Sonja ser til.
Hunden vil nu hellere med mig ud og "opleve verden" 
Skal vi give en sådan hytteferie gangstativer, og det skal vi jo nok,
så bliver det noget med 3 gangstativer af 6 mulige,
men det er altså hvad man får for 700.- kr. for 8 dages ophold.
Det er meget det kan lade sig gøre i år 2001 
PS.: Når sådanne hytter ligger helt begravet i skov, så har det den forklaring,
at bonden kun må have 2 hytter. Hos vores bonde var der mindst 6 hytter.
Men de kan ikke ses fra vejene og heller ikke fra den flyvemaskine
som kommunen en gang imellem bruger for at kontrollerer at reglerne overholdes.
Derfor er der heller ikke nogen link eller anden adresse,
Hytterne lejes kun ud til venner af folk der i forvejen lejer hos bonden.
Og det er ikke et enestående eksempel! alle der har jord til Karup Å gør det,
eller ønsker at kunne gøre det. der er mange penge i salg af dagfiskekort til Karup Å.
Der kan bo 4 fiskere i en sådan hytte,
et fiskedagkort koster i gennemsnit 150,- kr pr. dag eller mere.
4x150 kr. 600,- kr om dagen, er hvad sådan en hytte kan indbringe,
så skidt med selve huslejen.
Endelig har gårdejeren udleget fiskeretten til åen til en lokal lystfiskerforening,
som betaler mellem 5 og 20 kr. eller mere pr m. Å alt efter hvor det er.
+ at gårdejeren bevarer retten til at sælge dagkort til hans egne gæster.
Den er god nok ik? 
En dag havde vi en morsom oplevelse, som jeg først har lånt billeder til nu.