Vi besøger DCU Camping Sanddobberne:

11-09-2016 Tryk på billederne for at se dem større

Vi var på vej til Sanddobberne på vestsjælland -
Men blev stoppet af politiet på motorcykler, og vi blev drevet ind til siden.
Det var nu ikke fordi vi havde gjort noget forkert,
nej det var Dronningen der skulle pacere i modsat retning.
og så skulle der jo passes ekstra på.
PS. Undskyld billedkvaliteten, men det blev taget ud gennem forruden i modlys.
På grund af sygdom m.m. var det faktisk vores første campingtur i et par år,
så vi glædede os rigtig meget!
Kalundborgvej 28, 4534 Hørve
Telefon: 59 65 35 35
Det var udenfor sæsonen, Og vi er naturligvis medlem af DCU,
samtidig havde DCU 90 års fødselsdagstilbud på en uge til 650,- kr.
og vi havde længe ønsket os at se og prøve denne populære plads.
Vi kikker lidt på pladsen: Ved siden af receptionen var der en lille forretning med lidt daglige fornødenheder.
Og her udenfor står postmand Pers Postbil, som de yngste ikke er til at få ud igen,
når de først er kommet ombord.
Vi er kørt igennem bommen, og ser dette skilt der vejleder om hvornår bommen er åben,
vi fik udleveret et kort til bommen, der virker når man skal ind på pladsen,
ved udkørsel åbner bommen automatisk.
I denne bygning er der køkken, TV stue, og vaskeri.
I denne overdækkede gang er der toiletter og bad, samt de populære familierum.
Her er også renseplads til fisk, eller hvis vejret er så dejligt som det var i de dage,
var der flere der stod her og vaskede op,
Sonja valgte dog altid det "rigtige" køkken til opvasken.
Der var også opstillet en stor grill.
Mellem bygningerne var der en stor overdækket plads, her kunne festet, spilles o.s.v.
Teknikken på pladsen var moderne og velholdt,
en god ting, når man skal montere sit strømkabel, vi fik en plads med El-måler.
Vi fik stillet vores campingvogn op, og vejret var simpelthen fantastisk!
Vi rejser med en stærkt moderniseret Sprite,
hvor stort set alt er opdateret. Det er naturligvis et helt andet indtryk indvendigt i vognen,
hvor farverne er meget varmere, og lyset er indirekte LED lys der kan dæmpes.
Selv håndtagene på skabe og skuffer er udskiftet til smukke træhåndtag.
Der er naturligvis TV og digital antenne. der er varmt vand, og Elvarme-patron i gasvarmeovnen.
Undervognen er opgraderet med støddæmpere, slingrekobling, og moover, o.m.m.
Og her i vores lille egoistvogn, føler vi os hjemme!
Selv vores gamle gravhund "Mulle" har sin egen campingseng, som den elsker!
Men lad os gå ud på denne dejlige plads igen, vi har taget et par billeder af pladsens campinghytter.
Flotte hytter med fornuftig indretning.
På de opstillede "6-linger" sidder dette fornuftige skilt.
Pladsen er forholdsvis lang, så nok derfor er der anbragt et ekstra servicecenter,
med toilet og plads til opvask m.m.
Og så er vi nået ud til pladsens helt fantastiske pladser helt ude ved vandet.
Og sikke en udsigt fra ens "sommerbolig"
Mellem øerne over det lave vand til fastlandet løber en meget lang bro, den må vi ud på,
For her ude fra kan man rigtig se hvor fantastisk dejligt de yderste pladser ved vandet ligger!
Men 6 dage går hurtigt (for hurtigt) så vi må pakke teltet ned og give os på vej hjemad.
Men førs skulle vi lige afregne og sige farvel til vores fantastiske Campingfatter,
som havde medvirket til at gøre det til en dejlig oplevelse
at besøge "Sanddobberne" Tusind tak for en god ferie.
Og se lige her! 6 dage incl strøm og lidt interner: 797,50 kr.
Bønderne har høstet deres korn for længst, men græsset står stadig med frø,
Sonja kunne ikke dy sig hun skulle lige forevige stemningen ved denne fantastiske "Eftersommer"

Det var en dejlig oplevelse at bo på DCU Sanddopperne,
og alt fungerede,
samtidig med at vi mødte en altid oplagt campingfar,
så der er ingen tvivl, 6 gangstativer af 6 mulige.

Vi takker for en dejlig sensommer uge
Link til pladsens hjemmeside
Retur til "Gangstativer"
 
1) Vi besøger Esterhøj & Esterhøj Stenen
2) Iskage på Havnsø Havn, - troede vi -
3) Vi skulle fotografere Dragsholm Slotskirke  
     Men vejen dertil var også billeder værd!
4) Turer i Odsherred, øst for Sejerø- og Nekselø Bugt
5) Anlæget ved Egebjerg Kirke og Geopark Odsherred

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk