Vi henter vores juletræ i Gurre

15-12-08 

Lige som sidste år, henter vi vores juletræ i Gurre,
der ligger nemlig et helt julemarked,
det er nok ikke verdens billigste sted at handle, men der er ånd og atmosfærer!??

Fårene og vædderen fra sidste år er her stadig, og han er stadig en arrig fætter.

Men vi kom jo bl.a. for at købe juletræ,

Og træer er der nok af!

Næsten så mange at det bliver svært at vælge, men Sonja og Stig var ikke i tvivl,
her var vores juletræ. - Og ja det er naturligvis det flotteste af dem alle!
Mogens og Morten ser til.

På pladsen sker der mange hyggelige ting, som ponyridning for de mindste

Og slagteren sælger lækre specialiteter,
og der er smagsprøver, så man ikke køber "Katten i sækken"
Vores datter Anni ser ud til at være inde i en vanskelig beslutningsproces.

Sonja tror også på nisser, og hele vores hjem er fyldt op med nisser alle vegne,
men hun mener helt bestemt at der må være plads til en mere,
og når hun mener det, så bliver der også plads til en mere, vær sikker på det.

I medens hilser jeg lige på en lille bjørnefamilie.

Der var lang kø ved æbleskiveboden,
men vi fik da langt om længe 3 lækre æbleskiver for en flad tier.

Inden vi skulle hjem, var der lige nogle dyr vi skulle tage afsked med, her påfuglene.

Og hvad er det så hele familien har fået øje på her?

Det er det sødeste lille hængebug svin man kan tænke sig,
som lige kom ud og rodede lidt til ære for fotografen.

Men selv om det jo ikke er rigtig koldt, så bliver man lidt kold om fingre og tæer,
fingrene kan varmes over bålstederne der er opsat flere steder,
men fødderne forlanger, at nu tager man hjem og forsøger at få dem tøet op igen.
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk