Frederiksværk Camping & Vandrerhjem
Tekst og Foto: Per Søfeldt Jessen 
Jeg har boet i Frederiksværk - 
eller nærmere i Vinderød! 
fra jeg var omkring 11 til jeg var 25, år altså! 
Jeg har for 45 år siden, stået i lærer som  
"herreekviperings-ekspedient" i Frederiksværk, 
hvor jeg lærte at sælge bukser, 
med alle fordelene og kun én bagdel! 
Og jeg har gået til præst i sakristiet i Fr-værk kirke. 
Jeg har fisket og roet i Frederiksværks kanal  
masser af gange! 
Så - mon ikke det er på tide at besøge  
Frederiksværk Camping & Vandrehjem?

I dag: 27. juni 2003, tog vi så en lille tur til Frederiksværk - uden campingvognen -
sådan bare for at spionerer en lille smule, før vi for alvor tjekker ind.
Det er jo også sådan at det endnu kun er mig der får pension, min kone
må stadig gå på arbejde, som social- og sundhedshjælper,
så vores weekendture med campingvognen skal passes ind i hendes vagtplaner. 

Vi gjorde holdt ved Is- og Pølseboden overfor Frederiksværks smukke kirke,
i sakristiet på højre side af kirken har jeg i sin tid gået til præst,
jeg er dog konfirmeret i Vinderød kirke, men det er en anden sag. 

Bag Is- og Pølseboden er der mulighed for at komme helt ned til Frederiksværk Kanal.
Dette er en kunstigt opgravet afløb fra Arresø som blev opgravet af bl.a. krigsfanger,
så vandet kunne trække en hammermølle til en kanonsmedje ledet af
Johan Frederik Classen.
men alt dette kommer lidt udenfor dette emne: SeniorCamping.
men her er et link Tryk på: HISTORIE

 
Længere nedstrøms kanalen på højre side, var der i sin tid et offentligt anlæg.
herfra har vi drenge fisket aborrer og småål, skaller og flire.
overfor, på den anden side af kanalen, var der et firma vi kaldte Åle-Brammer,
Der var en mand der dengang havde ålefiskeriet på Arresø,
og som ordnede og røg de indfangne ål på dette sted.
Så der lugtede altid af røget ål, og der flød en del blod og indvolde,
fra rensningen af ålene, ud i kanalen, dette holdt mange fisk til. 

Nu er dette offentlige anlæg inddraget af det vandrehjem der "altid" har ligget der,
og er blevet udlagt til en flot og tiltalende Campingplads!
Der er kommer et hegn ud til kanalen, og der er tyndet ud i træerne,
som for nogles vedkommende nok er fra min ungdom af. 
 
Det er netop denne plads som har givet mig så mange gode minder
at vi har sat os for at afprøve, og evt. give det antal gangstativer vi mener den er berettiget til. 
 
 
 
Der var lukket i Informationen da vi kom (ca. 15.00)
så vi gik os en tur rundt på pladsen, som på denne årstid langtfra er fyldt op.
Det virker som om der er plads mellem vognene,
noget vi så absolut sætter som et krav for at pladsen er noget for os!
Vi vil ikke bo oven i naboerne !!! sådan er det.
Vi så også lidt på Service bygningen - Det var en flot og ren oplevelse,
alt skinnede og lugtede af rengøringsmidler,
så det var endog meget indbydende.
Jeg faldt lidt i "staver" foran det store bur med undulater,
et sådan havde jeg også som stor dreng.

 
5 gangstativer af 6 mulige på forhånd, til Fr.værk Camping!