Vindinge Kirke og Ørbæklunde gods ved Nyborg

01-09-08 Fotos fra 2008

På vores ture på Fyn, (i Sonjas ferie) kom vi igennem en lille by ved navn Vindinge.
navnet lød bekendt, men der ligger jo også et Vindinge ved Roskilde,
så det er jo nok derfor.

Det vi bemærkede var at der lå enm meget stor kirke i den forholdsvis lille by.
Det er Danmarks 3.største landsbykirke.
Og så var der oven i købet bryllup den dag vi var på besøg.

Det er en flot hvid kirke med et karakteristisk tårn.
Kirken blev oprindelig indviet til de rejsende købmands skytsengel, Sct.Nicolai.

Kernen i den nuværende meget store gotiske kirke
stammer fra 13-årene mens de 2 korsarme er opført omkring 1350-1400.

Mod nord Sct. Mads kabel med forbindelse til
helligkilden Sct. Mads kilde ved den sydlige bred af Holckenhavn fjord.
Mod syd et gravkapel for Ulfelt-slægten på Kogsbøllegård,
i dag gravkapel for slægten Holck på Holckenhavn.

Kirken ligger på en banke i terrænet,
med flotte stensætninger op til de forskellige terrasser.
Foran kirken er et halvmåneformet anlæg.

På stenen i dette anlæg står:
Til minde om
Danmarks befrielse
fra Tyskernes aag
Den 5 maj 1945

Folk og kirke
i fælles virke
for sandhed og ret


Hjemmeside der omhandler kirken

Og fik jeg sagt at der var bryllup? og søde var de - de unge,
der nok var stukket lidt af fra forsamlingen for at være lidt alene på dette smukke sted.

Så vi lod dem i fred, og tog et billede at dette stemningsfulde sted.

På vejen mellem Nyborg og Faaborg ligger denne Fynske herregård

"Ørbæklunde", som er en af de mange herregårde der er drysset ud over Fyn

Godset har medvirket i et par danske film: www.danskefilm.dk

Vores eget Danmark Del 2 
1) Faaborg på Sydfyn. (Baggårdene)
2) Byvandring i Faaborg på Sydfyn.
3) Aastrup Mølle (stofmøllen) ved Faaborg
4) Vindinge Kirke og Ørbæklunde gods
5) Krarup Kirke på Sydfyn

Retur til: "Vores eget Danmark"
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk