Vi besøger frilandsmuseet "Hjerl Hede". 1Del.

04-08-11 Vores eget Danmark, Kapitel 11/2

Vi forsøgte at besøge Hjerl Hede for en halv snes år siden,
men blev forment adgang da vi ville have vores lille gravhund "Tootsie" med,
der var dengang ikke adgang for hunde.

Nu er der kommet ny stor indgangs bygning,
og adgangsforholdene for hunde er liberaliseret, nu kan hunde i snor medtages,
hvis man bortskaffe evt. efterladenskaber.
Hjerl Hede er grundlagt af H. P. Hjerl Hansen i 1930,

Hjerl Hansen var bl.a. direktør for to af Danmarks største smørhandelsfirmaer,
Esmann og Det Sibiriske Kompagni. I 1930’erne grundlagde han også Plumrose,

Vi går en lille tur rundt på museet, og skriver lidt om hvad vi ser.
Her er det det mejeriet, med rampen foran indgangen,
så bønderne kunne køre deres vogne til og læsse mælkejungerne af der.

Her ser du en mælkejunge-vægt, det var den måde man bestemte
hvor meget mælk der var afleverede til mejeriet, så man kunne afregne med bonden.

Her er en andet mejeri maskine, formodentlig en centrifuge af en slags.

Vi går videre over til bødkeren (tøndemageren)

Bødkeren producerede foruden rigtige tønder,
også kar og baljer i alle mulige størrelser og faconer.

Et lille kik ud over marker og gårde.

En sjov detalje. Se også hvordan bindingsværket er sat sammen.

Vi besøger også malermesterens værksted.

Og maskinsnedkerriet/ karetmageren som havde mange opgaver i datidens samfund.

Rebslageren med sin reberbane, hvor han snoede hampereb.

Og en vigtig person, Byens bager. her ser vi den store ovn,
der blev fyret med brænde fra bagsiden af ovnen.


Skovfogedens hyggelige dagligstue, eller måske "Den fine stue"?
der har nok også hængt en række jagtvåben,
men det må man jo ikke have hængende fremme mere.

Vi kommer også lige forbi Savværket, hvor vi kan se de store kævler opskåret af bloksaven,

Her er den fine dampmaskine der trækker savværkets bloksav og diverse rundsave.

Vi er her kommet ud til tørvemosen, vi ser her en hesteomgang,
hvor en hest gik rundt og rundt for at trække æltemaskinen.
Jeg kan huske at min morfar havde en hesteomgang,
men i hans tilfælde til at trække et lille tærskeværk i laden.

Tørvejorden fra mosen transporteres med trillebør til æltemaskinen,
hvor der blandes mere vand i jorden så den bliver æltet til en forholdsvis stiv pasta.

Pastaen bliver ligeledes med trillebør kørt ud til formen som ses her midt på billedet.
når den er fyldt, løftes formen af og de våde tørv ligger nu på jorden til tørre,
når de er tørre nok til at blive flyttet, bliver de sat op i "tørveskruer"
som vi sagde i Nordsjælland, hvor de kunne tørre helt færdigt.
Disse stabler af tørv til tørrer har forskellige navne alt efter egnen.
Hjerl Hede er et stor friluftsmuseum, så vi kommer med 2. Del af artiklen en af dagene.

Se museets hjemmeside:
Vores eget Danmark, Kapitel 11 (Ture fra Ejsing Camping, Fortsat)
1) Vi besøger Sønder Lem Vig og Geddal Diget, 2011
2) Vi besøger frilandsmuseet "Hjerl Hede". 1. Del.
3) Vi besøger frilandsmuseet "Hjerl Hede". 2. Del.
4) Vi besøger frilandsmuseet "Hjerl Hede". 3. Del.
5) Vi går en tur i Skive centrum i 2011

6) Vi køre over Oddesund broen og Vildsund til Nykøbing Mors

Retur til: "Vores eget Danmark"
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk