"Fly Høje" er syv gravhøje som vi besøger i 2011

28-07-11 Vores eget Danmark, Kapitel 10/3

Vi er på camping tæt ved Vinderup, og køre derfor mange ture her i Region Midtjylland,
og rigtig mange steder møder vi denne smukke plante: "Gederams"

Gederams (Chamaenerum angustifolium, Epilobium angustifolium).
Er en indtil flere m høj, flerårig plante med opret, som regel glat og ugrenet stængel.

Blomster ret store, i mangeblomstrede klaser;
bæger rødt på ydersiden; kronblade uens store, purpurrøde,
Frugt en langt linjeformet, håret kapsel. Frø med flyvehår. Blomstrer juli-august.
Så nu ved I det, jeg har nemlig slået den op!

Men der er andet at se på her sønden fjords, f.eks. kom vi forbi Fly Høje,
som er syv gravhøje der som de fleste af slagsen er placeret højt i landskabet.

Fly Høje er syv gravhøje. Oprindeligt lå her i alt 10 gravhøje,
men de tre er i dag mere eller mindre fjernet ved pløjning.
Højene har aldrig været udgravet af arkæologer, men man ved ikke med sikkerhed,
hvor gamle de er. De er dog sandsynligvis fra den ældre bronzealder (1800 - 1000 f. Kr.).

Broncealderhøje er store og kuplede. De ligger hyppigt på markante højninger i terrænet.

Mange steder ligger gravhøjene på lange rækker.
Man har ment, at højene blev lagt langs hovedfærdselsårerne.
Her blev de set af mange mennesker og har nok virket som pejlemærker

Ved mange nationale mindesmærker står der et skilt der fortæller lidt om stedet,
det gør der også her, men man burde nok vedligeholde disse skilte,
dette her er stort set ulæseligt!

Fra Stoholm: Kør ad Iglsøvej gennem Iglsø til Kjeldbjerg.
Fortsæt tværs over vejen i Kjeldbjerg mod Treved.


Vejene dengang bestod af parallelle rækker af hjulspor,
hvor trafikken valgte det mest fremkommelige spor.

Man må da sige at vores forfædre har forstået at lave uforgængelige gravmonumenter.
Vores eget Danmark, Kapitel 10 
1) Skånsø ved Vinderup
2) Vi besøger Vinderup på Campingtur i 2011
3) Vi besøger "Fly Høje" som er syv gravhøje
4) Vi besøger Struer i 2011
5) Vi besøger Holstebro bycentrum i 2011 - 1. Del
6) Vi besøger Holstebro bycentrum i 2011 - 2. Del

Retur til: "Vores eget Danmark"
Med venlig hilsen

Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk