Begyndende fugtskade,
og revne-dannelser i fronten repareret.

16-03-11 Spriten bliver repareret


Vores lille Sprite har flotte linjer med en plastik front og en meget stor forrude.
Netop disse karakteristika, gør vognen skrøbelig overfor vindpresset og de bevægelser der jo altid er i karossen ved kørsel på diverse veje, specielt de dårlige veje. Som du ser her, er der opstået en række små revner i fronten rundt om det store vindue, Dette har givet ganske lidt fugt i fronten af vognen. Dertil kommer så at vinduet er krakeleret i hjørnerne.
Hvad gør man så når nu vi er meget glade for netop denne vogntype.
Og vi har adskillige telte og andet udstyr der er tilpasset netop denne vogn.
Man tager en debat med vores gode ven Jan Hansen i Tølløse,
og så sætter man gang i en reparation af fronten.

Vi indlægger en glasfiber-plade der dækker hele området
hvor den gamle forrude har siddet samt det område der havde revner,
og øverst sætter vi en bredere liste, der dækker området
mellen tag og den gamle rudeliste, her var der jo en hel del små revner i plastikfronten.

Her ser du glasfiberpladen, med bløde samlinger til plastfronten,
samt en prøve på hvad vindue vi skulle vælge, vi ville gerne have det lidt mindre,
af hensyn til styrken i fronten, men også for at eliminerer noget af "drivhusefekten"
der var under det store vindue i solskinsvejr.

Når man benytter glasfiberplader, så er man jo langt inde i bådbranchen!
og det er da også Holbæk Bådcenter der leverer grundfarve og lak,
men vi kan desværre ikke få helt den samme farve, sådan er det.

Nu kan vi begynde at fornemme hvordan projektet vil tage sig ud.

Jan og jeg tager en debat om hvordan vi skal lande projektet,
medens Johnni smiler til fotograf Sonja.

Planen ligger fast, beslutningerne er taget, nu er det om at få tingene fra hånden.

Der er jo også udfordringer indenfor i vognen, da sådan en vogn ikke er helt ret,
der er mange faconer at tage hensyn til.

Jeg har nu aldrig været bange for at gå i gang med sådanne projekter,
jeg har restaureret adskillige både i min tid, og de har om muligt mange flere faconer.
Her ser du inddækningen af overgangen inde i vognen.

Vi har også monteret en passende gardin kassette.

Nu mangler vi nye gardiner i hele vognen, og et nyt gulvtæppe, i en smart og varm farve,
vi har også planer om at moderniserer hele belysningen, nu vi er i gang.

Så følg med her på siden.
Leverandører:

Se også:
Begyndende fugtskade, og revne-dannelser i fronten repareret.
Nye RØDE gardiner og indirekte diode-belysning
Sprite'n skifter snart stafferings farver udvendigt!
Hvordan montere man folietekster
Vi montere nye RØDE folietekster
Nye Diode-typer til indirekte diode-belysning
Nye S-mærker
Nye Røde indlæg i aluminium skinnerne

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk