Efter påske tur til Sverige i uge 15
18-04-07 Tekst og Foto: Hans Erik Vennegaard

Efter at påskedagene var overstået, ville vi lige en lille sviptur til Sverige,
da vi havde 4 feriefridage der skulle bruges,
og som medlem af Caravan Club Sweden, valgte vi at tage en tur til Båstad
lige på den anden side af Hallandsåsen,
hvor clubben har en af deres 38 campingpladser.


Norrvikens Camping har 159 pladser, heraf 65 gæstepladser,
så det er en lille intim campingplads, hvor man fra første øjeblik
føler sig meget velkommen.

Vi fik en af de pladser som ikke kan bookes på forhånd,

der er 8 af disse pladser, men der var god plads andre steder,
men vi valgte denne fordi den ligger tæt på servicebygningen.


Som det fremgår af billederne, er alt rent og pænt, og med den orden der var alle vegne, 

er vi sikker på at alle vil gøre deres bedste for at det bliver holdt sådan.



VI har besluttet os for at besøge denne campingplads
igen i St. Bededagsferien og kan kun opfordre andre
der vil en tur til Sverige, at besøge denne plads.
Husk at der ikke er butikslukket St. Bededag.

Med hensyn til ture i området, så er Båstad en utrolig flot by,

men ture i oplandet kan også byde på mange spændende oplevelser,
bl.a. er der udstillingen om Hallandsås-tunnelen.
I Halmstad findes et Eventyrsland og endelig
er der ikke så langt til Gøteborg med alt hvad dette kan byde på.

Lige et par stemningsbilleder fra det gamle Båstad

Jeg ville ellers gerne give Norrvikens Camping 6 gangstativer,
men da servicekiosken endnu ikke var åbnet mener jeg det må være 5.

5 gangstativer af 6 mulige!


Med venlig hilsen
Hans Erik Vennegaard
Caravan Club medl. nr. 53678
E-mail: vennegaard@seniorcamping.dk